CALENDAR

    <<<June 2018>>>
    MTWTFSS
    28293031123
    45678910
    11121314151617
    18192021222324
    2526272829301
    2345678

    GÆSTESPIL - PLAYROOM - ACTS WITHOUT WORDS


    Sunday, March 25, 2018

    NTL-koproduktion og gæstespil

    Altamira Studio Teater opfører ny forestilling på Odin Teatret

    Playroom - Acts without words


    Søndag d. 25. Marts kl. 17.00


     

    Altamira Studio Teater, den internationale teatergruppe, som i de seneste år har haft base i Holstebro, præsenterer sin allernyeste gruppeforestilling, Playroom - Acts without words, søndag d. 25. marts kl. 17 på Odin Teatret.

    Som undertitelen siger, er Playroom - Acts without words en visuel og musikalsk forestilling uden tekst. Den er baseret på de medvirkende skuespilleres kropslige og musikalske handlinger,  inspireret af både pantomime og klovneteknik. Forestillingen foregår på et poetisk og teatralsk sprog, som egner sig lige godt til børn, unge og voksne. Fra 8 år og op.

     

    I stykket sidder to skuespillere i deres omklædningsrum og forbereder de sidste detaljer før prøven. Pludseligt bliver en rød og en blå barnedukke "kastet" ind i en sort firkant - et lukket rum, som dukkerne ikke kan slippe ud af. De har glemt, hvor de kom fra, og de ved ikke, hvor de skal hen. I deres ensomhed og forladthed føler de sig fortabte på det ukendte og potentielt farlige sted.

     

    Den musikalske dukkefører trækker, skjult i mørket, i skæbnens gådefulde tråde, mens han slår tiden for lykke og ulykke.

     

    Dukkerne tvinges til at mødes i det lille, lukkede rum. De føler både begær og afvisning, nysgerrighed og aggressivitet mellem hinanden. De tiltrækkes og frastødes. Verden, og dens uendelige konflikter, stormer i den lille firkant.

     

    Barnedukkerne virker til både at have glemt deres fortid og deres fremtid: Er der stadig noget af deres uskyld tilbage? Er de stadig i stand til at lege sammen? To sorte skygger danser bag dem, beskyttende og diskrete. Mens de spiller glemte spil og synger på fremmede sprog med velkendte stemmer, holder de mindet om fortiden, som måske endnu ikke helt er tabt, i live. Dukkerne følger i skyggernes fodspor og glemmer, at rummet har fire vægge, og sammen finder de en nem måde at flyve ud af rummet på. Prøven slutter. De to skuespillere forlader omklædningsrummet sammen med musikeren. Teatret har dannet ramme for et møde med "den anden".

     

    Playroom - Acts without words varer cirka 60 min. Den er instrueret af Pierangelo Pompa, Altamiras kunstneriske leder, som også står for dramaturgien. Pierangelo har tidligere i mange år arbejdet på Odin Teatret, blandt andet som Eugenio Barbas instruktørassistant.

     

    De medvirkende skuespillere og musikere i forestillingen er: Domenico Mannelli (Italien), Sara Moscardini (Italien) og Barbara Tholozan (Frankrig). Alle har boet i Holstebro siden 2014.

     

     

     

     

    « Back


    BILLETTER / TICKETS

    Reservation: +45. 9742 4777

    Man - Fre mellem / Mon - Fri between 9.00 - 15.00

    Email: odin@odinteatret.dk

    Reserverede billetter afhentes 15 min. før forestillingen begynder

    Reserved tickets must be collected 15 min. before the performance begins

     

    NYE / NEW

    Priser / Prices

    Billet / Ticket: 120,- kr.

    Studerende og pensionister /Students and Pensioners: 60,- kr.

     

    Accepted Cards: VISA, VISA Electron, Mastercard, American Express, Maestro a.o.

     

     

    Search

    Newsletter

    News from Odin Teatret

    directly into your inbox.
    Sign up for our newsletter.

    Travelog

    A selection of letters, news, reactions, thoughts from Holstebro and abroad.