CALENDAR

    <<<December 2017>>>
    MTWTFSS
    27282930123
    45678910
    11121314151617
    18192021222324
    25262728293031
    1234567

    Seahorses – Myter og Halmballe - STRUER HAVN


    Saturday, December 02, 2017 - Saturday, December 16, 2017

    Seahorses - Myter og Halmballer

     

    2.-16. december 2017
    Struer havn

     

    Seahorses - Myter og Halmballer er en gentænkning af byens rum og byens port til fjorden med: Islandske heste, der danser flamenco i projektørlyset på havnen, og et hav af lokale indslag og deltagelse. Med projektet ønsker vi at inddrage borgere fra nær og fjern i genskinnet fra græske myter, lokale historier og sømandsskrøner. Myten er grundstoffet i fortællingerne, der forener folk om en fælles fortælling.

     

    Projektet er 14 dages samskabelse som inddrager Struer havn samt en lang række foreninger, landmænd, husdyr og heste fra hele Holstebro og Struer kommune. Scenen er industrihavnen i Struer, og i en tom lagerhal på Struer havn bygges en anderledes teatersal med 20 tons grus, 24 bigballer og 200 små halmballer. Halmballerne og grus forvandler en tidligere fragthal om til et usædvanligt teaterrum.

     

    I løbet af de 14 dage spilles  forestillingen " Saeta ved havet " 7 aftener i lagerhallen hvor der gøres plads til 150 tilskuere på halmballerne hver aften. I dagtimerne vil salen og hele industri havneområdet danne ramme om  byttehandel-forestillinger skabt af lokale foreninger i samarbejde med de tilrejsende internationale kunstnere.

     

    Kulturelle byttehandler er motoren for medejerskabet. Man byder ind med det man er bedst til;  parkour, hånd malkning af en ko, tubaspil eller styre 50 får med en hyrdehund er blot få eksempler. Alt sammen tilsat levende musik og sange fra den danske sangskat med et lokalt kor sammen med de tilrejsende musikere.

     

    Det er Landsby laboratoriet (http://www.landsbylaboratoriet.dk/) der flytter nogle af deres skæve ideer fra Idom-Råsted til Struer i anledning af det Europæisk kulturhovedstads år i Århus 2017.

     

    Seahorses er skabt og orkestreret af Kai Bredholt og Per Kap Bech Jensen fra Landsby laboratoriet.

     

    Flere oplysninger og program >>>

     

    Kom og få én på opleveren!

     

    Citat fra DR Kultur:

    "Hvis man vil se, hvordan kunsten og kulturen i alle sine facetter sætter gang i en by og et lokalområde, så skal man tage til industrihavnen i Struer, siger Trine Bang.

    Hele Struers industrihavn er i fjorten dage lavet om til en 'smeltedigel', hvor man kan se alt fra flamenco til islandske heste, traktorer, halmballer og hornorkester. Det er fjorten dage, hvor hele byen er gået sammen om at skabe det her vilde møde mellem kunst, kultur og borgere. Her møder pensionistkoret akrobaten, traktoren balletdanseren og en masse andet skønt, der tilsammen udgør en unik festplads, siger hun.

    En ting er sikkert - det bliver anderledes på den interessante måde, siger Trine Bang og tilføjer, at der i forbindelse med Seahorses også vil være en cirkusforestilling hver aften, som man kan købe billet til.

     

    Fotograf Tommy Bay fangede disse stemningsfulde øjebilkke under prøverne:

     

     

     

    « Back

    Search

    Newsletter

    News from Odin Teatret

    directly into your inbox.
    Sign up for our newsletter.

    Travelog

    A selection of letters, news, reactions, thoughts from Holstebro and abroad.